|
Her vil det være muligt
at finde en del information om landet Armenien og om det armenske
folk, dets historie, sprog og kultur. Men da hjemmesidens formål er
at give besøgende en kort introduktion til Armenien og armenierne
snarere end at præsentere dybdeborende journalistik, vil vi henvise
til bøger, artikler, hjemmesider, film med mere, hvor langt mere
detaljeret og emnefokuseret information er tilgængelig.
Mere information om den
armenske kirke findes
her.
Armenien

Republikken Armenien ligger nord for Iran i Kaukasus-området.
Landet, som er på knap 30.000 kvadratkilometer, deler grænse med
Aserbajdsjan, Georgien, Tyrkiet og Iran. Armenien er meget bjergrigt
og store dele af landet ligger i over 2000 meters højde. Landskabet
varierer mellem udslukte vulkaner, skovklædte højsletter og frodige
floddale. Armenien har fastlandsklima, varme somre og kolde vintre.
Omkring en tredjedel af Armeniens befolkning
på godt 3 millioner bor i hovedstaden, Jerevan. Den næstestørste by
er Gyumri, den tredjestørste Vanadzor, begge beliggende i det
nordlige Armenien. Landets største sø, Sevansøen, er en af Europas
højest beliggende søer og en vigtig ressource for befolkningen.
Armenierne
Armenierne er kendt verden over for deres
store gæstfrihed. En gæst er som en savnet ven, der vender hjem.
Enhver begivenhed bruges som anledning til at samles og feste. Den
traditionelle skik er at husmoderen bærer den ene dampende ret efter
den anden ind på bordet, til der til sidst ikke er plads. Værten vil
sørge godt for sin gæst – derfor er det ikke usædvanligt at gæstens
tomme tallerken og glas bliver fyldt igen – også selvom man har sagt
nej tak.
Små og store fester giver altid anledning til
skåltaler. En skåltale er en mulighed for at udtrykke sin
taknemmelighed, sin kærlighed og sit venskab, og at ønske den, man
skåler for, sundhed og lykke, et langt liv, mange børnebørn, en smuk
hustru, englevagt på rejsen – eller hvad der nu er temaet for
sammenkomsten. En besøgende i Armenien vil aldrig opleve at træde
indenfor i et armensk hjem uden at blive budt på kaffe, konfekt,
frugt eller andet. Og sætter man pris på sin vært, siger man ja tak.
Kunst og kultur
Kunst, musik og dans er kulturelle elementer,
tæt forbundet med det at være armenier. Den armenske kultur har sin
specifikke egenart med dybe historiske rødder. Armenske komponister,
malere, digtere og sagnskriver spiller en stor rolle i formningen af
den armenske identitet. Derfor indgår disse kulturelle heltes
biografier også som en vigtig del af pensum i grundskolernes
undervisning om armensk kultur og historie.
Religion
Armenien antog i 301 kristendommen som
statsreligion som den første nation i verden. I dag er den Armenske
Apostoliske Kirke Armeniens stats- og folkekirke. Den Armenske
Apostoliske Kirke er en del af de gamle orientalske kirker, som
betegnes orientalsk-ortodokse. Kirkens åndelige centrum, det
armenske katolikosat, er Moderstolen Hellige Etchmiadzin. Den
Armenske Apostoliske Kirke ledes af Hans Hellighed, Katolikos
Karekin II.
Omkring 94 % af den armenske befolkning i
Armenien er kristne. Under Armeniens 70 års indlemmelse i
Sovjetunionen var det imidlertid ikke tilladt at dyrke den kristne
tro offentligt. Mange frygtede konsekvenserne og undlod for eksempel
at lade deres børn døbe og oplære dem i den kristne tro. Det betød
store udfordringer for den Armenske Apostolske Kirke, da landets
selvstændighed var en kendsgerning i 1991. Dansk Armeniermissions
arbejde i Armenien går netop ud på at støtte den Armenske
Apostoliske Kirke i genrejsningen af den kristne tro i det armenske
folk.
Den armenske diaspora
Udtrykket den armenske diaspora
bruges om grupper af armeniere, der er bosat udenfor Armenien og
Nagorno-Karabakh. I dag bor kun en femtedel af alle armeniere i
verden i Republikken Armenien. Diasporaen voksede betydeligt i antal
i forbindelse med det armenske folkemord, hvor mange blev fordrevet
fra deres hjem eller flygtede fra forfølgelserne. I forbindelse med
Sovjetunionens sammenbrud og Armeniens selvstændighed i 1990, er
mange emigreret til Vesten. Den tendens ser dog heldigvis ud til at
være vendt og Armenien forventer en positiv befolkningstilvækst fra
2010. I dag bor der store befolkningsgrupper af armensk oprindelse i
Rusland, USA, Frankring, Iran, Libanon, Georgien, Syrien, Argentina,
Canada og Ukraine. Mindre grupper af armeniere findes næsten overalt
i verden. Danmarks statistik opgiver antallet af personer med
armensk oprindelse, bosiddende i Danmark, til 670 (tal fra 2007).
Sprog
Armensk hører hjemme i den Indoeuropæiske
sprogfamilie og tales af omkring 8 millioner på verdensplan. Sproget
har to hoveddialekter: østarmensk, som tales af armeniere bosiddende
i Armenien, det øvrige Kaukasus og Rusland, og vestarmensk, som
tales af armeniere i den øvrige diaspora. Det armenske skriftsprog
stammer helt tilbage fra år 406, hvor den armenske munk, teolog og
lingvist, Mesrob Mashdots, opfandt det armenske alfabet og dermed
lagde grunden til en gylden tid for armensk litteratur og styrkelse
af den armenske kirke.
|