Nå det gælder mission, har det fra første færd været en del af
arbejdet i kirken her. Kort efter indvielsen af kirken blev der
etableret en Østerlandsmissionskreds, og i løbet af få år var der
adskillige missionskredse tilknyttet forskellige missionsselskaber i
sognet. Blandt dem var der også en Armenierkreds.
Efterhånden blev der færre missionskredse rundt omkring og man gik
over til at samle ind til konkrete missionsprojekter. Her besluttede
vi at Dansk Armeniermission skulle være vores projekt fra 1. juli
1995. Baggrunden for, at jeg foreslog netop Dansk Armeniermission,
var blandt andet at organisationens arbejde i forvejen var kendt fra
sognets historie. Men der var også et aktuelt kendskab, idet Dansk
Armeniermissions daværende formand, Erik Reckweg, var medlem af vort
menighedsråd. Og så var der jo også sket det, at det, efter
Sovjetunionens sammenbrud, var blevet mulighed for at få kontakt til
en af verdens ældste, kristne kirker.
Om vi så har været gode nok til at få Armeniermissionen placeret i
menighedens bevidsthed, - ja, det er så et andet spørgsmål! Men vi
prøver!
Hvorfor missionsprojekt?
Hvorfor i alverden skal vi her hos os samle penge ind til støtte for
kirkeligt arbejde i fjerne og stort set ukendte lande og kirken der?
Hvad kommer de os ved? – Jo, - vi hører sammen med kirken alle
steder. Når vi siger trosbekendelsen, er det ikke Den danske
Folkekirke, vi bekender troen på, men ”den hellige, almindelige
kirke”. Guds kirke i hele verden. Og dertil kommer, at alle
mennesker er skabt og elsket af Gud akkurat som vi selv. Vi hører
virkelig sammen, og Gud forventer af os, at vi er parate til at
hjælpe hinanden, så godt vi kan. Når vi samler penge ind her hos os,
er det, fordi vi har ressourcer, som de mangler. Men de har også
noget at give os. De har måske nogle erfaringer og åndelige
ressourcer, vi kan have gavn af.
Indsamlingen til et missionsprojekt er derfor en god påmindelse
om, at vi ikke er os selv nok, og at vi hører sammen med andre. Det
betyder så også, at et missionsprojekt giver os en anledning til at
blive orienteret om, hvordan man lever og arbejder i menigheder
andre steder i verden. Vi har en mulighed for at få lov at dele
hinandens glæder og vanskeligheder, så vi bedre kan hjælpe hinanden.
Når det er ved gudstjenester, vi samler ind til vort
missionsprojekt og andre kirkelige formål, er det en understregning
af, at vi som menighed er medansvarlig for, at evangeliet kan blive
forkyndt for alle mennesker, hvor de så end bor i verden.. Det er
ikke en speciel særinteresse for nogle, men det hører helt enkelt
med til at være kristen og menighed.
Derfor er det, at der samles ind til vort missionsprojekt og
andre former for kirkeligt arbejde ikke utidigt tiggeri, men det er
– og har altid været – en del af det at holde gudstjeneste!
